PURE vægtrum

Her har vi lagt vægt på vægte! I PURE vægtrummet finder du et udvalg af Technogyms PURESTRENGTH-maskiner, hvor der anvendes vægtskiver. Maskinerne suppleres af klassisk vægttræning med håndvægte og vægtstænger, både på gulv og i racks.

I PURE vægtrummet har vi desuden prioriteret et vildt lydanlæg, der kan give dig det ekstra oomphh, du kan have brug for, når den personlige rekord skal brydes. Er det ikke nok, skifter vi også gerne belysningen til rød!

Vi gennemfører jævnligt events, hvor vi lukker døren og lader musikken få magten, mens vi hepper på hinanden.