FITNESSCENTER – DØGNÅBENT
Vi tilbyder træning med topudstyr fra Technogym
Fitnessfaciliteter
I fitnessrummet på 1. sal kan du træne hele kroppen, uanset om du er til styrke- eller cardiotræning. Udstyret i fitnessrummet er fra Technogyms øverste hylde!
- BioStrength: Intelligente maskiner, der tilpasser sig netop dig og din træningsform
- Checkup: Den mest avancerede kropsscanner på markedet – giver dig omfattende indsigt i din sundhed
- Løbebånd, romaskiner, trappemaskiner, crosstrainere, vario, motionscykler og armcykel
- RIDE cykelsimulatorer
- Dobbelt cablecross, siddende roning og træk til bryst
- Bench – personlig træning med instruktør på skærm
- Diverse udstyr til gulv- og ribbetræning
Fitnessrummet er indrettet med belysning, supergod akustik og lækker lyd, der giver dig et meget behageligt træningsmiljø.
Her har vi lagt vægt på vægte! I PURE vægtrummet finder du et udvalg af Technogyms PURESTRENGTH-maskiner, hvor der anvendes vægtskiver. Maskinerne suppleres af klassisk vægttræning med håndvægte og vægtstænger, både på gulv og i racks.
I PURE vægtrummet har vi desuden prioriteret et vildt lydanlæg, der kan give dig det ekstra oomphh, du kan have brug for, når den personlige rekord skal brydes. Er det ikke nok, skifter vi også gerne belysningen til rød!
Vi gennemfører jævnligt events, hvor vi lukker døren og lader musikken få magten, mens vi hepper på hinanden.
Cykling på hold – helt uden modvind! Men med masser kraftanstrengelser, høj puls og et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden over målstregen.
I BIKEsalen har vi flere ugentlige hold med en fysisk instruktør, og samtidig har vi virtuelle instruktører, der afvikler hold fire gange dagligt. Hvis ingen af tiderne passer dig, kan du også selv starte en træning på udstyret. Der er noget for enhver, der er blevet stukket af en cykelmyg!
Vi har designet BIKEsalen med podier i tre trin, så alle kan se det, de skal. Når vi slukker loftlyset, tager den omfattende LED-belysning over og sætter stemningen med de rette farver – eller følge musikkens rytme. Og nåeh jo: Musikken kommer fra et helt vildt anlæg, der med sikkerhed kan tilfredsstille en garvet koncertgænger. Vi anbefaler cykelsko, så du ikke bliver blæst af cyklen 😉 Og vi har naturligvis en høj lydkvalitet, der overrasker de fleste.
I den store holdsal foregår al vores ”tunge” holdtræning. Det vil sige de hold, der har behov for brug af omfattende udstyr. Salen er udstyret med et stærkt rig, masser af vægtstænger og bumperplates, kettlebells, jumpbokse, slamballs, cardiomaskiner og alt, hvad hjertet ellers begærer for den varierede holdtræning.
Salen er indrettet, så den tilgodeser så mange forskellige træningsformer som muligt, og derfor har vi prioriteret at friholde 130 m² gulv, så der er plads til alle!
Naturligvis har vi også udstyret den store holdsal med et vildt lydanlæg, der med sikkerhed kan overdøve din sidemakkers lyde, når det bliver hårdt.
Den lille holdsal deler vi med andre brugere i Rosendal Idrætsforum, og derfor foregår vores ”lette” holdtræning i denne. Udstyret til det enkelte hold kan let og hurtigt stilles op, og så er der ca. 180 gode kvadratmeter gulvplads at boltre sig på.
Salen ligger på 1. etage lige ved den røde indgangsdør til Rosendal Idrætsforum – og dermed i den modsatte ende af hallen i forhold til vores øvrige lokaler.
Når der skal danses igennem på vores Dancefithold, kan vi ikke få plads nok. Derfor har vi lagt beslag på en hel hal. Her er der gang i den, og med op til 80 deltagere er der tale om et fællesskab, hvor både unge og gamle har de perfekte rammer til at få danset i gennem og få sved på panden til musik med gode rytmer.